torsdag den 10. april 2014

Humus

Hummus, kikærter, ramløg,
Humus eller hummus... Jeg ved ærligtalt ikke hvor mange m'er der er i, men det kan jo også, være lige godt det samme. Det kan buges til ret mange ting. Herhjemme bruger vi det mest i sandwich og burger og det smager enormt godt.
Jeg har set mange, ret uoverskuelige opskrifter, med lange lister over mærkelige ingredienser.  Men der findes også gode eksempler på, at det sagtens kan gøres simpelt. Det er sådan en opskrift, jeg vil dele med jer, her. Et forsøg på en nem og simpel, men stadig velsmagende, version.



Ramløg og persille, ingredienser i humus



Man skal bruge 300g tørrede kikærter, der sættes i blød i rigeligt vand, i 24 timer. Dernæst skiftes vandet og de koges i en times tid.
Så hældes vandet fra og kikærterne får lov at køle en smule af.


kikærter, ramløs, persille, sesanfrøUd over kikærterne skal bruges en lille håndfuld frisk persille, og 5-7 ramsløgs blade, det fandt jeg i haven.
Lækker cremet humus Vores have svømmer i ramsløg. :)
Hvis man ikke har det, kan man i stedet, sagtens bruge hvidløg.
Jeg startede lige med, at rive ramsløgene i mindre stykker.

Så skal man bruge saften af 1-2 citroner, (det må man lige smage sig til) 5 spsk sesamfrø, salt, peber og tørret chili, efter smag, 1-2 dl god olie og ca. 1dl vand til at give den rette konsistens, start med lidt af gangen.

Det hele blendes til man synes, det har en tilpas fin eller grov konsistens, det er smag og behag. Jeg kan godt lide min humus relativt tyk, men stadig rimelig smørbar og ikke alt for grov. Min (mors) stavblender er desværre ikke så gode venner med humus..
Men herefter er det faktisk klar til servering. 







Humus kan, i alt sin enkelthed, også bruges som dip til grønsags stave, f.eks gulerødder, agurk eller bladselleri.
Men her, altså i burger...

God burger med humus

- Lærke / Æ

Ingen kommentarer:

Send en kommentar