torsdag den 10. april 2014

Brownie med peanutbutter topping.

Dette er en meget Amerikansk opskrift.
- På en ret tung, men dog lækker brownie, med et lag af peanutbutter-fyld og toppet med et lag af peanutbutter og chokolade.
Den smager absolut rigtig godt!

opskrift på peanut butter buckeye brownies oversat til dansk

Jeg har "oversat" den  fra denne opskrift - Buckeye brownies - Som jeg fandt og tænkte "Orv, det ser mega lækkert ud, det må jeg prøve!" ...
Bjarkens mor lavede konfekt med peanutbutter sidste jul, og siden da, har jeg egentlig været rimelig fanget, af idéen om peanutbutter i kage. Selvom jeg normalt ikke, bryder mig særligt, om peanutbutters konsistens.

Et par gange undervejs, i min konverteringsproces, var jeg ret meget i tvivl, om jeg havde regnet forkert, eller der var sket en eller anden fejl, i forhold til ingredienserne. Hold da op, det er meget sukker, men den er altså god nok... Jeg kunne måske godt komme i tanke om, at nedjustere sukkermængden, en smule, hvis jeg en dag laver den igen. Og det er rimelig sandsynligt. ;)

Til selve brownien skal bruges :

4 spsk kakaopulver
50g mørk chokolade
1½ dl kogende vand
50g smør
1½ dl olie
2æg
2 æggeblommer
500g sukker
3 tsk vanillesukker
½ tsk salt
250g mel

Man starter med, at piske det kogende vand, sammen med kakaopulver og finthakket, eller revet, mørk chokolade, så chokoladen smelter og der ikke er nogen kakaoklumper. Så pisker man smør og olie i, og derefter æg, æggeblommer, sukker, vanillesukker og salt, indtil man har en fin, homogen masse. Til slut vender man melet i dejen med en dejskraber.
Så beklæder man en bradepande, på ca. 25x30 cm, med bagepapir, og fylder dejen heri.
Kagen bages ved 175 grader i 25-30 min. Den er færdig, når der ikke er rå dej på en tandstik, strikkepind, grillspyd eller lignende, når man stikker midt i kagen. Den må dog ikke blive for tør. (Jeg fik bagt min brownie en smule for meget)
Når kagen er bagt, lader man den køle helt af, det tager en times tid eller to, før man begynder at lave fyldet.

Til peanutbutter fyldet skal bruges :

300g peanutbutter
100g blødt smør
Et nip salt
1 tsk vanillesukker 
250g flormelis
3 spsk mælk

Peanutbutter og smør piskes godt sammen, så tilsættes salt, vanillesukker, og flormelis og mælk piskes i lidt af gangen. Man kan godt tilsætte lidt mere mælk, hvis det er for tykt, massen skal bare have en konsistens, så man kan fordele den ud over kagen i et jævnt lag. Dette gøres nemmest med en spartel eller dejskraber.

Til peanutbutter/chokolade topping :

100g peanutbutter
200g mælkechokolade.

Chokoladen brækkes i mindre stykker og puttes i en skål sammen med peanutbutter. Det smeltes i mikroovn. Giv det 30 sekunder af gangen og rør ind i mellem. Når chokoladen er smeltet og man har rørt det sammen, til en fin, jævn masse, fordeles dette oven på fyldet. Herrefter stiller man kagen i køleskabet så det hele får lov at størkne og derefter kan den skæres i passende stykker.

opskrift på peanut butter buckeye brownies oversat til dansk


opskrift på peanut butter buckeye brownies oversat til dansk fra amerikansk
Jeg brugte creamy peanutbutter i denne opskrift, hvis man er mere til crunchy, er det bare det man vælger.
Hvis man har lyst, kan man også tilføje kaffesmag til sin brownie, det er jo smag og behag. :)

Jeg håber i vil nyde denne opskrift, ligeså meget som mig og de andre, der nåede at få glæde af min portion.
Den forsvandt temmelig hurtigt, vil jeg lige slå fast. ;)

- Lærke / Æ

Ingen kommentarer:

Send en kommentar