mandag den 28. april 2014

Rabarber crumble

ualmindeligt lækker opskrift på kage med rabarber.

Nu er der endelig rabarber i haven. Og der er godt nok mange af dem. Hvert fald herhjemme. :)
Så er det altså tid, til en rabarber crumble.. Dette er i øvrigt en god og enormt nem, allround opskrift, selve crumble dejen altså, den kan bruges til en masse ting f.eks æbler eller bær... Den smager ufatteligt godt med brombær!
Men foreløbig er det jo altså rabarber tid...

Opskrift på en himmels og nem rabarber crumble kage.


Til dejen skal man bruge :

100g Hvedemel
100g Havregryn
100g Smør
100g Sukker

Derudover :
Et stort bundt rabarber ca. 500-600g
150g sukker
1spsk majsstivelse
Og evt. vanilje



Rabarberne skylles, skæres i små stykker og ligges i et tærtefad. (Mit fad er 25cm i diameter) Så blandes de 150g sukker med majstivelse og evt. vanilje. Denne blanding, blandes i rabarber stykkerne, og så bages de i ovnen i 10 min ved 160grader.

Imens det bager, blander man dejen. Smørret skal simpelthen bare smuldres, ud i resten af ingredienserne, til det hele er nogenlunde fordelt. Når rabarberne er forbagt, spreder man crumble-dejen ud over og bager hele herligheden i yderligere 20 minutter, denne gang med ovnen skruet op på 180grader, så skulle dejen gerne være gylden og saften fra rabarberne begynde, at boble op i siderne...

Rabarber crumblen serveres lun, med flødeskum eller cremefraiche, evt. iblandet lidt vanilje.
Det er simpelthen himmelsk...


Himmelsk og nem opskrift.

- Lærke / Æ

Ingen kommentarer:

Send en kommentar